Gå til film på Danmarks Ungdomsfilmskole – Station Next – om tirsdagen kl. 17.00-19.30.
Har du lyst til at lære at producere film med andre filmfreaks og med professionelle filmfolk som undervisere, så er Filmvæksthuset noget for dig.
Ungdomsskolen har et samarbejde med Station Next – Den Danske Ungdomsfilmskole i Filmbyen i Hvidovre, og her får du mulighed for at afprøve mange forskellige funktioner på en filmproduktion f.eks. fotograf eller instruktion. Du producerer sammen med dit hold og professionelle filmfolk flere små produktioner og en stor produktion hvert år.
Året afsluttes med premiere på alle holds hovedproduktioner i juni måned i Imperial biografen med 1002 inviterede gæster – her vil dit navn være at finde på rulleteksten!
Filmvæksthuset er for dig, som virkelig har lyst til at bruge noget af din fritid på at lave film. Det er ikke nødvendigt, at du har prøvet at lave film før, men højt engagement og interesse for film er vigtigt. Vi forventer, at du kommer hver gang, da filmproduktion er teamwork, hvor alle er vigtige.
Du kan begynde på Filmvæksthuset, hvis du er fyldt 14 år inden 1. august 2026. Du kan gå i op til tre år på Filmvæksthuset, men tilmeldingen gælder kun det første år.
Der er informationsmøder og en kort samtale med hver elev den 7. eller 8. september kl. 17:00-18:30 på Station Next – Den Danske Ungdomsfilmskole, Fægtesalsvej 7, 2650 Hvidovre. Du skal kun tilmelde dig ét af informationsmøderne.
Tilmelding til informationsmødet. Undervisningen begynder ugen efter, i uge 38.
Læs mere og se nogle af elevernes produktioner.
BEMÆRK: Undervisningen foregår på Station Next.
Mødested: Fægtesalsvej 7, 2650 Hvidovre
NB: Det er gratis at gå på Filmvæksthuset, men du skal selv sørge for transport til Hvidovre.
Senest opdateret 18.06.2026 10:33 af KBF

